


De nye lejligheder i Ørestadsparken ligger tæt på et fredet naturreservat, vandet og Københavns bymidte.
Lejlighederne har en aktiv og en stille side – den aktive med balkoner med udsyn mod parken, den stille vender sig mod gårdrummet.
To tårne rummer 10 og 12 etager, mens resten af bygningen varierer mellem 8 og 10 etager. Lejlighederne er fleksible, så de imødekommer forskellige indretningsbehov.
De karakterfulde balkoner, der sidder forskudt for hinanden på facaderne, fanger solen og skaber et spil af lys og skygge i løbet af dagen og årstidernes skiften.
Mod gårdrummet fanger afskærmende bay windows lyset og giver facaden dynamik og et lysspil, der svarer til facaden mod parken.