


Udbygningen af Trapholt er udført for at muliggøre udstilling af museets omfattende samling af møbler, og i samme forbindelse udvide museets oprindelige foyer og café.
Tilbygningen er udformet som selvstændige bygningselementer, placeret i parkrummet og forbundet til museumsgaden i det oprindelige anlæg.
Et højloftet cirkulært udstillingsrum med ovenlys giver via en krum rampe adgang til et kvadratisk udstillingslokale under terræn, udformet omkring en atriumgård der forsyner udstillingen med dagslys.
I forbindelse med udbygningen er også den kraftige, skulpturelle mur, der afgrænser museet fra parken, blevet forlænget. Murens bevægede forløb giver glimtvise kig mellem den gamle og den nye del af museet.