Classic Car House
Type
Museum, bilhotel, bilværksted, bilhandel, selskabslokaler, café
Adresse
Kongevejen 79-85, Kgs. Lyngby, Danmark
Areal
Nybyg 14.480 m² Transformation 3.900 m² Landskab 18.000 m²
Bygherre
K.W. Bruun & Co
Ingeniør
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Sinuz, CWN
Landskab
Julie Kierkegaard Landskabsarkitekter
Indretning af Diner
A. Studio
Lysdesign
ForTheLoveOfLight
Udstilling
Kvorning Design og Kommunikation
År
2020-2023
Fotograf
Jens Lindhe
Classic Car House er et bilmuseum og et oplevelsesunivers for alle med interesse i klassiske biler og deres kulturhistorie. Her kan man røre, dufte, lytte, sanse og fordybe sig. I den store grønne park holdes der bilstævner og temadage.
Classic Car House ligger lige overfor Frilandsmuseet i Lyngby. Fra 1890 til 2010 forskede staten i planteavl og havde forsøgsmarker og laboratorier her. Vi har transformeret Virumgård og Landbrugsmuseet fra 1916 og skabt fire nye bygninger. Tilsammen udgør de Classic Car House.
Bilmuseet
Det gamle Landbrugsmuseum er transformeret til bilmuseum. Her kan man opleve en vigtig samling af biler fra 1930’erne til 1990’erne. Vi har skrællet lag af bygningen, bevaret så meget som muligt og kun tilføjet nye elementer i tråd med husets ånd. Der er etableret to centrale atrier, som skaber en stærk vertikal sammenhængskraft mellem stuen og 1. sal. 14 nye kviste i tagfladen trækker lys ind i eventlokalerne oppe under taget.
I Bilhotellet kan privatpersoner med klassiske biler kan købe garageplads. Samtidig går publikum på opdagelse og ser bilerne blive repareret og klargjort. Bilhotellet er inspireret af klassiske værkstedsbygninger og sammensat af seks bygningskroppe med markante saddeltage, der danner ét samlet rum. Lange centrerede rytterlys trækker et blødt lys ned i hallerne og iscenesætter bilerne.
Karls Hus har ét stort rum med mulighed for skiftende udstillinger og events. Bygningen åbner sig mod parken og kobler sig til Bilmuseet og Bilhotellet med lette glasgange. I gangene oplever man som besøgende direkte kontakt med naturen udenfor.
I Bilhandlen kan man købe klassiske biler. Bygningen ligger som en pavillon i parken mellem Virumgård og Bilmuseet. Den har et stort valmet tegltag og transparente facader, der skaber en stærk sammenhæng med parken og Classic Car Houses øvrige bygninger.
Virumgård er en trelænget gård. Hovedhuset er blevet transformeret til restaurant. De to øvrige længer er revet ned og genopført som gule murstensbygninger, der indeholder administration, produktionskøkken og et stort selskabslokale.
” Den røde murstensbygning tjente oprindelig som landbrugsmuseum og har længe stået tom og var næsten blevet saneringsmoden. Men nu er den godt og grundigt genoplivet. Ikke mindst har den fået skåret sit indre smukke atrium frem igen. Farverne i grøn, rød, hvid og gul er de originale og fremhæver elegant bygningens skelet. ”
Bilmuseum
Vi har bevaret så meget som muligt fra Lanbrugsmuseets gamle bygning fra 1916. Den markante indvendige farvesætning er videreført i de konstruktive forstærkninger i stål og træ.
Bilmuseet: Vi har etableret 14 kviste i tagfladen, der trækker lys ind i eventlokalerne oppe under taget.
Bilhotel
Længdesnit gennem Bilmuseum - park - bilhotel
Bilhotel opstalt
De seks gavle på Bilhotellet forskyder sig som stempler. Kompositionen skalerer bygningen, så den passer til de andre bygninger i Classic Car House.
De lange centrerede rytterlys trækker et blødt lys ned i hallerne og iscenesætter bilerne i relation til bygningen. I halvdelen af rummet opleves den fulde rumhøjde. I den anden halvdel ligger der et indskudt dæk med mødelokaler og særudstilling.
Bilhandel opstalt
Bilhandel
Bilhandlen har et stort valmet tegltag og transparente facader, der skaber en stærk sammenhæng med parken og de øvrige bygninger.
Et stort rytterlys trækker lys ned centralt i bilhandlen og videre ned i kælderen.
Virumgård selskabslokaler & diner
Virumgård opstalt
Virumgård er en trelænget gård for enden af en smuk lindeallé. De to nye længer er udført med klassiske murdetaljer omkring vinduer, tag og porte og et skifertag, der binder de nye længer sammen med hovedbygningen