Frihedsmuseet

Type
Museum
Byrum

Adresse
Churchillparken 6, København, Danmark

Areal
1.850 m²

Bygherre
Nationalmuseet/Kulturministeriet

Ingeniør
Konstruktioner: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
Teknik: Dansk Energy Management A/S

Landskab
Professor, landskabsarkitekt Steen Høyer
Julie Kirkegaard A/S

Kunstnerisk udsmykning
Professor, landskabsarkitekt Steen Høyer

Lysdesign
Fortheloveoflight

Årstal
Opførelse 2017-2020
1. præmie i indbudt projektkonkurrence 2015

Priser
Foreningen Hovedstadens Forskønnelse Diplom 2021
Årets byggeri 2020

Fotograf
Hampus Berndtson
Jens Markus Lindhe

Hvordan skaber man et museum på et sted, der dybest set ikke har brug for en ny bygning? Hvordan anerkender man fortiden, samtidig med at der skabes noget nyt? Frihedsmuseet er både museum og nyt naturrum ved Kastellet.

Churchill Parken er et enestående grønt naturrum ved Kastellet, et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker. Vores udgangspunkt var respekten for atmosfæren, for stedets særlige tone og energi.
Vi spurgte os selv: Hvordan skaber man et museum på et sted, det dybest set ikke har brug for en ny bygning?
Resultatet blev et museum, der ikke fjerner rum fra parken. Det skaber derimod et nyt rum og en ny figur, der respektfuldt lever side om side med parkens andre monumenter.

Den mørke ellipseform er beklædt med et espalier i cortenstål. På espalieret kravler majrose, kaprifolie og humle. Planterne er langsomt ved at forvandle bygningen til en del af parkens natur.

Frihedsmuseet består af tre hovedelementer; en ellipseformet ankomstbygning, en rektangulær, indrammet plads og en nedgravet udstillingssal under pladsen. Tilsammen udgør de et offentligt rum og en pavillon, der inviterer besøgende ned under jorden til formidlingen af grundfortællingen om kampen for frihed og modstanden mod undertrykkelse og had – historien om den danske frihedskamp mod besættelsesmagten under Anden Verdenskrig.

En ny fornemmelse af tid og retning
Pavillonen er bindeleddet mellem oppe og nede, et lille hængsel der forbinder nutiden og livet i parken med historiefortællingen under jorden. Den giver adgang til foyeren i stueetagen, den lyse samlingssal med caféen på første sal og den dobbelthøje, underjordiske udstillingssal.

Bygningen ligger skævt på den rektangulære plads. Indenfor er bænke og trapper forskudt i forhold til aksens retning. Fornemmelsen af tid og retning bliver en anden, når man træder ind i museet. I en dobbeltbevægelse føres museumsgæsterne fra lyset ned i mørket, gennem forskudte og drejende trappeforløb, og op igen til verden og sollyset udenfor.

Bygningens ellipseform er dobbelt. Indenfor danner de bærende betonvægge en mindre ring. Der er skåret åbninger til blandt andet trapperum, butik og garderober. Foyeren har flere åbninger og udgange, og fra butikken og info-nichen ser man glimtvist parken og verden udenfor. Bevægelsen mellem lys og mørke, nutid og fortid, mellem overgange og lag i bygningen skaber tilsammen en beholder for erindringen, der løfter historien ind i nutiden.

Situationsplan

Situationsplan

Grundplan

Grundplan

Plan, -2

Plan, -2

Snit

Snit

Snit

Snit

LT_Frihedsmuseet_JensLindhe_S1010036.jpg
 
LT_Frihedsmuseet_JensLindhe_008 C1080692_F.jpg
 
LT_Frihedsmuseet_JensLindhe_S1010064.jpg
Frihedsmuseet_LT_HampusBendtson_78_low.jpg
Frihedsmuseet_52_low_1.jpg
 
Frihedsmuseet_LT_HampusBendtson_87.jpg
 
Frihedsmuseet_LT_HampusBendtson_93_low.jpg
 
Frihedsmuseet_LT_HampusBendtson_96_xhigh.jpg
Frihedsmuseet_59_high.jpg
 
Frihedsmuseet_60_high.jpg
Frihedsmuseet_71_.jpg
 
Frihedsmuseet_12.jpg
Frihedsmuseet_LT_HampusBendtson_139b_high.jpg
 
Frihedsmuseet_LT_HampusBendtson_155b_high.jpg