Helsingør Renseanlæg
Type
RenseanlægAdresse
Færgevej 5, Helsingør, DanmarkAreal
10.000 m²Bygherre
Helsingør KommuneIngeniør
I. KrügerKunstnerisk udsmykning
Lin UtzonLandskab
Svend KierkegaardÅrstal
1993-1996Præmieringer og nomineringer
Helsingør KommuneFoto
Lind Bonderup, Jens Lindhe
Renseanlægget er blevet valgt som et af Danmarks mest vellykkede betonbyggerier. Det er en om- og tilbygning af et eksisterende anlæg og ligger på en højtbeliggende grund med udsigt over Øresund.
Anlægget er organiseret omkring en åben ’værkstedsgade’, der giver adgang til alle funktioner. Det er bygget op som to vinkelstillede fløje, der mødes i en rotunde. Rotunden er udformet som en cirkulær, søjlebåren bygning af pladsstøbt beton. Bygningerne er delvist beklædt med hvide fliser, der også ses som mosaikbeklædning, indstøbt i overfladen på indgangssidens 16 betonsøjler. Anlægget begrænses mod omverdenen af en bastionsmur, der er sammensat af nogle få betonelementer. Elementerne er støbt i lys, glat beton.
“Vi er stolte og glade over, at vores flotte renseanlæg er kommet med blandt Danmarks ypperste byggerier. Vi har altid vidst, at vi gemte på en arkitektonisk perle – og vi har ofte vist det frem og fortalt om, hvor fantastisk et byggeri renseanlægget er. Spildevandsrensning forbindes sjældent med noget smukt. Men i Helsingør gør vi det i de mest unikke og inspirerende omgivelser med Øresund som nabo. Med den særlige beliggenhed tæt ved færgeterminalen er renseanlægget oven i købet med til at give rejsende en smuk velkomst, når de kører ind i landet.”
— Per Tærsbøl, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.