Universelt Design giver nye muligheder for bygningsarven

Hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter har vi sammen med Bevica Fonden og digter Caspar Eric udviklet en vision for brugen af universelt design på en af Københavns mest ikoniske kulturinstitutioner: Ny Carlsberg Glyptotek.

Vi ønsker at illustrere, hvordan vores eksisterende bygningsmasse kan gentænkes og give en oplevelsesrig og sanselig adgang for alle, uanset kroppe og forudsætninger. Ny Carlsberg Glyptotek har generøst lagt hus til vores idé, som er et tænkt eksempel, der viser hvordan Universelt Design kan bruges til at lægge nye lag på kulturarven, der udtrykker vores tids værdier om tilgængelighed og inklusion.

Illustrationerne er udtryk for en imaginær forestilling og ikke et konkret forslag til en ændring af museets forplads og ankomstforhold.

Universel Design er god arkitektur
Desværre er store dele af vores eksisterende bygningsmasse svær at tilgå for mennesker med funktionsnedsættelse. Samtidig opfattes konventionelle tilgængelighedstiltag ofte som (æstetisk) udfordrende og svære at indarbejde uden at forringe kulturhistoriske- eller fredningsværdier. Men, hvad nu hvis man kunne tænke adgangen til vores gamle bygninger som en følsomt indlevet, sansemættet og unikt tilpasset oplevelse, der tager udgangspunkt i det eksisterende og ikke en ’one-size-fits-all’ standardløsning? Det er præcis hvad tilgangen i Universel Design muliggør.

*Visionen tager udgangspunkt i en rampeløsning, hvor intet eksisterende fjernes – der lægges blot en ny tids lag på.*

Ny Carlsberg Glyptotek i Universelt Design-perspektiv
Museet, hvis ældste del blev indviet i 1896, står med sin pompøse hovedindgang placeret i nordøstlig retning, hvorfra gæsterne føres ind fra den i dag meget trafikerede H. C. Andersens Boulevard.

Oprindeligt var museet, med sine akser, naturligt rettet mod den daværende åbne Dantes Plads, en forplads til museet. Pladsen fungerede også som opholdssted og denne funktion ser vi fordele i at vække til live med udvidede adgangsmuligheder for flere, pladser til pauser og ophold, foruden skærpet rumoplevelse i bygningens nære omgivelser.

*Glyptoteket i 1911. Foto: Glyptoteket ©*

Krop og bygning
I dag foregår den naturlige ankomst langs bygningen, parallelt med H. C. Andersens Boulevard. Dette flow foreslår vi at understøtte med varierede adgangsniveauer og materialer samt beplantning, for dermed at opfordre de forbipasserende til at sænke farten - som en slags sanselig optakt til at træde ind i kunstens verden.

Vi foreslår samtidig, at de siddende bronzeløver, som er opstillet foran hovedindgangen flyttes så også deres kroppe ‘deltager’ i bylivet og illuderer en velkomst på den nye forplads.

Ankomst langs bygningen kan foregå delvist afskærmet fra trafikstøj med hjælp fra træer, der understøtter rumoplevelsen mellem vej og bygning. Træer og materialer på belægningen skærper desuden sanserne og giver bedre mulighed for orientering via lyd, lys, taktilitet og form.

Demokratisering af byrummet
Vores idé omfatter et sammenhængende rampeanlæg og viser én adgangssituation, der er fælles – men ikke ens – for alle kroppe. Intet af det eksisterende er fjernet, der er blot suppleret med en ny tids ’lag’. Forskellige kroppe ville kunne bruge anlægget på forskellige måder, og det er netop pointen: At vores fysiske omgivelser kan favne alle ved at tilbyde forskellige – men ligeværdige – sanselige oplevelser.

Materialerne skaber meningsfulde forbindelser til vores kroppe
Materialer som granit og genbrugt tegl viderefører farver og hierarki mellem lyse og mørke farver fra den eksisterende facade.

Materialernes taktilitet underbygger funktionen og forstærker relationen mellem bygningens anatomi og menneskekroppen. Ved at vælge materialer med varierende overflader, glatte og ru teksturer, kan vi påvirke hastigheden, hvormed vi bevæger os og skabe en relation mellem arkitekturen og menneskekroppen. Jo mere stejl en stigning, jo mere ru en overflade, ligesom også nogle materialer er bedre end andre til at understøtte ophold og hvile.

Den nye adgang muliggør et rum til ophold for mangfoldige forbipasserende – også dem, som ikke skal på museum.

Med denne vision for et nyt sanseligt ankomst- og oplevelsesrum, ønsker vi at åbne debatten om den utilgængelige kulturarv og blikket for potentialet i god og generøs arkitektur.

Læs vores debatindlæg i Byrummonitor

Fie Lindholm