Skuespilhuset
Type
Teater
ByrumAdresse
Sankt Annæ Plads 36, København, DanmarkAreal
I alt 21.000 m²
18.600 m² over terrænAntal sæder
Store scene: 650
Portscene: 250
Lille scene: 100Bygherre
Det Kongelige Teater
KulturministerietBygherrerådgiver
Moe & Brødsgaard A/S
Erik Møllers TegnestueIngeniør
COWI A/SAkustik
Gade & Mortensen A/SKunstnerisk udsmykning
Finn Reinbothe, John Kørner, Peter Holst Henckel, Jesper Kongshaug
Lyskoncept
Jesper KongshaugÅrstal
Opført 2004-2008
1. præmie i åben international projektkonkurrence 2002Præmieringer og nomineringer
2011 Arkitekturforeningens pris ’Store Arne’
2009 iF International Forum Design Award (teaterstolen)
2009 Red Dot Award (teaterstolen)
2009 Bæredygtig Beton Prisen
2008 Københavns Kommune
2008 Nordisk Lyspris
2008 RIBA European Award
2008 Den Danske Lyspris
2007 Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses DiplomFotograf
Anders Sune Berg
Adam Mørk
Jens Markus Lindhe
Skuespilhuset er en kulturinstitution i verdensklasse. Det Kgl. Teater har fået optimale rammer til at skabe forestillinger – og publikum til at opleve dem. Vi har placeret bygningen, så den historiske akse fra Skt. Annæ Plads åbner sig frit mod vandet. Det har skabt et attraktivt offentligt rum på Ofelia Plads og givet offentligheden adgang til havnen.
Skuespilhuset ligger i forlængelse af de murede pakhuse langs kajen og lader til at vokse ud af det gamle København. For at skabe et attraktivt offentligt rum omkring Skuespilhuset, og give publikum mulighed for at opholde sig helt tæt på vandet, har vi forlænget promenaden og trukket den med ud i havnen. Den forbinder Nyhavn med Frederiksstaden og løber uden på bygningen, hvor den smelter sammen med teatrets store foyer.
Mod nord bliver havnepromenaden til Ofelia Plads. Et af byens mest populære offentlige rum, der tilbyder alt fra solbadning og fodboldturneringer til yoga og Det Kgl. Teaters udendørs forestillinger
Tæt på publikum
I vores arbejde med at planlægge teatersalene, havde skuespillerne et stort ønske; at føle sig tæt på publikum. Store Scene er derfor skabt som et proscenium-teater, hvor skuespillerne kan bevæge sig helt ud på kanten af forscenen, ud til balkonsiderne og nogle gange også bruge hele salen. Når skuespillerne står på scenekanten, står de lige præcis der, hvor den gamle kajkant skiller byen fra vandet. Vi har designet teaterstolen, en stol som publikum kan bevæge sig meget frit i og derfor følge med i alt, der foregår i salen.
Fremragende akustik
Skuespillernes ønske om en meget intim teateroplevelse førte til idéen om en grottelignende sal, ’hugget’ eller ’gravet’ ud i samme mørke teglsten som facaden. Samtidig skulle de akustiske forhold være fremragende – det krævede en meget præcis tilrettelæggelse af murværket i salen, fordi man ikke senere ville kunne efterregulere salens akustik i teglstenen. Udformningen og detaljeringen af murværket forgik derfor i et tæt samarbejde med Gade & Mortensen Akustik. Rummets overflader i tegl er minutiøst bearbejdet i et særligt forbandt med vekslende fremspring. Målet var at gøre den runde sal ’kantet’, de krumme flader ’plane’, de plane flader ’ru’ og murværket ’blødt’. Resultatet er en teatersal med en efterklangstid på 0.9 – 1,0 sek., der er perfekt til det talte ord.
Nye måder at arbejde på
På tredjesalen arbejder alle teatrets medarbejdere som noget nyt på samme etage. Det har ført til en nedbrydning af gamle hierarkier og en følelse af fællesskab. Allerforrest, oppe over havnepromenadens dæk, ligger den fælles kantine og mødested. Den bedste plads og udsigt er noget, man deles om.
Et nytænkende energikoncept, baseret på termoaktive konstruktioner, varmepumpeteknologi og havvandskøling, samt genanvendelse af varmeenergien fra publikum og salenes kraftige scenebelysning, reducerer bygningens kølebehov med over 75% og det samlede energiforbrug med cirka 40%.