Statens Naturhistoriske Museum
Type
Museum
Forskningsfaciliteter
Landskab
Adresse
Sølvgade 83, København, Danmark
Areal
I alt 30.000 m²
Nybygning/tilbygning 15.000 m²
Renovering/transformation af bevaringsværdigt byggeri 15.000 m²
Bygherre
Vejdirektoratet
Lejer
Københavns Universitet
Bruger
Statens Naturhistoriske Museum
Samarbejde
Claus Pryds Arkitekter ApS
Ingeniør
EKJ Rådgivende Ingeniører
Landskab
Professor & landskabsarkitekt Steen Høyer
Julie Kierkegaard A/S
Kunstnerisk rådgivning
Finn Reinbothe
År
Opført 2024
1. præmie i international projektkonkurrence 2012
Foto
Torben Eskerod
Vejdirektoratet
Statens Naturhistoriske Museum er et af de største museumsbyggerier i Danmark i nyere tid. Projektet samler Geologisk-, Zoologisk- og Botanisk Museum til ét museum i verdensklasse. Samtidig får forskerne fra København Universitet gode rammer om deres arbejde, og byen får et nyt offentligt rum.
Det nye museum indeholder over 14 millioner genstande indsamlet over hele verden gennem 400 år. Museet ligger i den fredede Botanisk Have, som også er en aktiv del af museet med dens samling af ca.10.000 levende plantearter.
Statens Naturhistoriske Museum består af mange komponenter. Halvdelen er renoveringen og nyindretning af det bevaringsværdige Sølvtorvskompleks fra 1829 til undervisning, forskning og administration for Københavns Universitet. Den anden halvdel er nybyggeri med underjordiske udstillingssale og magasiner. Taget på de underjordiske sale er et nyt offentligt byrum, der tager udgangspunkt i den slyngede formverden, man ser i Botanisk Have.
Et sammenhængende univers
Vores indledende analyse viste, at det var helt centralt at respektere Botanisk Have og de eksisterende historiske bygninger. Derfor består størstedelen af det nybyggede museum af underjordiske udstillingsrum og magasiner. De omfavner og danner ramme om det samlede bygningskompleks og giver plads til, at Botanisk Have træder tydeligt frem.
Udstillingssalene fordeler sig i flere niveauer under jorden med flydende rumlige sammenhænge, der refererer til geologiens verden og måden, naturen danner rum på. Åbningerne i væggene vækker nysgerrigheden. Målet har været, at give gæsterne lyst til hele tiden at bevæge sig videre ind i museet.
Over jorden binder transparente mellembygninger de gamle bygninger sammen med de nye underjordiske sale. Museet fremstår som ét sammenhængende univers med adgang for publikum, både fra by-siden og fra Botanisk Have.
Oceansalen ligger i det indre gårdrum ved Sølvtorvskomplekset. Det er en organisk formet glasbygning, som museet kan bruge til at udstille store genstande. Oceansalen er synlig på afstand og bliver det nye museums vartegn.
Vi renoverer ud fra et ærlighedsprincip
Sølvtorvskompleksets bygninger er istandsat og nyindrettet med udgangspunkt i maksimal bevaring af kulturarven. Vi har beholdt så mange originale gulve, vægge, døre og detaljer som muligt og ført de vigtigste rum tilbage til deres oprindelige stand. Andre rum er transformeret med helt nye funktioner. Museets café ligger i den gamle Kedelbygning. Og Maskinhallen er transformeret til museumsbutik.
Renoveringen er sket ud fra et ‘ærlighedsprincip’. I laboratorierne var det nødvendigt at indføre tidssvarende teknologi, men vi har lagt føringsvejene som synlige, moderne installationer i de historiske rum. De forskellige lag af byggetekniske detaljer får på denne måde lov til at være tydelige og fortælle hver deres historie om tidens gang i bygningen.
Det har også den fordel, at de oprindelige rums proportioner kan ses bag de tekniske installationer. Og at teknologien kan udskiftes, uden at rummene skal bygges om.
Situationsplan
Længdesnit
Tværsnit
Oceansalen ligger i det indre gårdrum i Sølvtorvskomplekset.
Ovenlysene i landskabet giver et kontrolleret dagslys i korridorerne og cirkulationsområderne under jorden.
I landskabet ligger der ovenlyslanterner, som publikum og forbipasserende kan kigge ned i. Oppefra fornemmer man, at noget forunderligt og spændende er på spil i det underjordiske. Nedefra, giver lanternerne et kontrolleret dagslys i gang- og fordelingsarealerne.
Farvearkæologiske undersøgelser har vist bygningernes oprindelige dekorationslag, farveholdning og malingstyper. Så vidt muligt, har vi ført farveholdningen tilbage til 1. farvelag. Vi har udeladt mønstre på større vægflader.
Auditoriet i Sølvtorvskomplekset fra 1829 er renoveret. Det kan bruges som foredragssal eller ved større arrangementer, af både Naturhistorisk Museum og Københavns Universitet.
Den gamle Kedelhal er transformeret til museumscafé.
Den oprindelige lobby i Sølvtorvskomplekset er blevet renoveret og forbundet med den nye tilbygning. I tilbygningen ligger billetskranken og nedgangen til de underjordiske museumssale.
Fra den nye foyer er der adgang til de nybyggede sale under jorden.
Under jorden åbner sig et univers, hvor vi har spændt hele det arkitektoniske felt af virkemidler ud. Rummene byder på en rigdom af rumlige og sanselige oplevelser, der sætter naturvidenskaben i scene.
Loftet er semiåbent. Det består af nedhængte rektangulære elementer i grå-bejdset, brandimprægneret fyrretræ. Loftet kan tilpasses både vandrette og dobbeltkrumme flader. Træklodserne er ophængt i små, leddelte metalstænger, der sikrer, at klodserne altid hænger lodret og vinkelret i forhold til hinanden.
De flydende rumlige sammenhænge refererer, til måden naturen danner rum på og opfordrer gæsterne til at bevæge sig videre ind i museet.
Mængden af dagslys og rummenes geometri indgår i Wayfindingen. Fordelingsrummene har buede vægge, og dagslyset siver ned ovenfra. I modsætning er udstillingsrummene mørklagte for at beskytte lysfølsomme genstande. Udstillingsrummene har rette vægge til den ene side.
Håndlisterne på trapperne giver både variation og et element af poesi til rummene. Samtidig er de vigtige i forhold til sikkerheden og tilgængeligheden.
Vi har arbejdet med nysgerrighed som koncept. Åbningerne i væggene ‘trækker’ publikum ind. Man får lyst til at se, hvad der er om det næste hjørne.
