Statens Naturhistoriske Museum

Type
Museum
Skoletjeneste
Forskningsfaciliteter

Adresse
Sølvgade 83, København, Danmark

Areal
I alt 31.000 m²
Nybygning/tilbygning 15.500 m²
Renovering/transformation af bevaringsværdigt byggeri 15.500 m²

Bygherre
Vejdirektoratet

Lejer
Københavns Universitet

Bruger
Statens Naturhistoriske Museum

Samarbejde i konkurrencefasen
Claus Pryds Arkitekter ApS

Ingeniør
EKJ Rådgivende Ingeniører

Landskab
Professor & landskabsarkitekt Steen Høyer
Julie Kierkegaard A/S

Årstal
Åbning 2026
Opført 2019-2024
1. præmie i international projektkonkurrence 2012

Statens Naturhistoriske Museum er et af de største museumsbyggerier i Danmark i nyere tid. Projektet samler Geologisk-, Zoologisk- og Botanisk Museum til ét museum i verdensklasse. Samtidig får forskerne fra København Universitet gode rammer om deres arbejde, og byen får et nyt offentligt rum.

Det nye museum indeholder over 14 millioner genstande indsamlet over hele verden gennem knap 400 år. Museet ligger i den fredede Botanisk Have, som også er museets levende samling med over 10.000 forskellige plantearter.

Statens Naturhistoriske Museum er et komplekst projekt. Halvdelen er renoveringen og nyindretning af Polytekniske Læreanstalt fra 1829. Den anden halvdel er nybyggeri med underjordiske udstillingssale og magasiner. De gamle bygninger istandsættes og nyindrettes til undervisning, forskning og administration for Københavns Universitet.

Et sammenhængende univers
Vores indledende analyse viste, at det er helt centralt at respektere Botanisk Have og de eksisterende historiske bygninger. Derfor består størstedelen af det nybyggede museum af underjordiske udstillingsrum og magasiner. Det giver plads til, at Botanisk Have træder tydeligt frem.

Udstillingssalene fordeler sig i flere niveauer og omfavner og udfylder mellemrummene mellem de bevaringsværdige bygninger. Over jorden binder transparente mellembygninger de gamle bygninger sammen med de nye underjordiske sale. Museet kommer til at fremstå som ét sammenhængende univers med adgang for publikum, både fra byen og fra Botanisk Have.

Oceansalen ligger i det indre gårdrum ved den tidligere Polyteknisk Læreanstalt. Det er en organisk formet glasbygning, som museet blandt andet kan bruge til at vise dets unikke samling af hvalskeletter. Oceansalen er synlig på afstand og bliver det nye museums vartegn.

Vi renoverer ud fra et ærlighedsprincip
Polyteknisk Læreanstalts bygninger istandsættes og nyindrettes med udgangspunkt i maksimal bevaring af kulturarvsværdierne. Vi beholder så mange originale gulve, vægge, døre og detaljer som muligt, og fører de vigtigste rum tilbage til deres oprindelige stand. Andre rum transformeres og får helt nye funktioner, som den gamle kedelbygning der bliver til museumscafé.

Renoveringen sker ud fra et ‘ærlighedsprincip’. I laboratorierne er det nødvendigt at indføre tidssvarende teknologi, men vi har valgt at indlægge føringsvejene som synlige lag af moderne installationer i de historiske rum. De forskellige lag af byggetekniske detaljer får på denne måde lov at være tydelige, og fortælle hver deres historie om tidens gang i bygningen. Det har også den fordel, at teknologien kan udskiftes om en årrække, uden at rummene skal bygges om.

Situationsplan

Den naturhistoriske fortælling om geologiens verden og undergrundens mange dynamiske lag vil kunne mærkes i bygningens bløde, flydende bevægelser.

Museets taglandskab er et nyt naturrum i Botanisk Have og samtidig et nyt byrum, hvor alle er velkomne. På den grå-sorte tagflade ligger ovale ovenlys og lysgårde ligesom smeltevandssøer i et urtidslandskab. Allerede når man går rundt i Botanisk Have på vej mod museet, bliver det tydeligt, at der foregår noget forunderligt og spændende i det underjordiske.

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022

Byggeplads, 2022