NYHED 8. oktober 2019
Nøglerne til Frihedsmuseet er overdraget
Nationalmuseet har fået overleveret nøglerne til Københavns nye Frihedsmuseum af Slots- og Kulturstyrelsen. Det skete ved en ceremoni i slutningen af september. Museet åbner til maj på 75-års dagen for Danmarks befrielse. Dermed går Frihedsmuseet snart ind i en ny tid.
Det gamle museum brændte ned i 2013, men alle museumsgenstandene reddet. Vi glæder os til at se Nationalmuseets nye udstilling om befrielseskampen.
Konkurrencen om det nye museum blev vundet i 2015. Siden har vi arbejdet med at skabe de rigtige rammer og sætte stemningen for fortællingen om den danske kamp mod besættelsesmagten. Vi har også haft fokus på at integrere bygningen i det historisk følsomme by- og naturrum i Churchillparken ved Kastellet.
Hen over vinteren bliver både udstillingen og parkrummet omkring museet færdigt. Slyngplanterne på espalieret vil langsomt gøre den mørke, murede rotunde grønnere og i løbet af efteråret plantes der robinietræer langs Esplanaden og to nye bøgetræer i Churchillparken.