NYHED 1. november 2019
Vi designer Den Danske Pavillon til Arkitekturbiennalen i Venedig 2020
Vores arbejde med det danske bidrag til den 17. arkitekturbiennale i Venedig er i fuld gang. Sammen med kurator Marianne Krogh sætter vi fokus på arkitekturens evne til at fremkalde en grundlæggende følelse af forbundethed med verden.
I 2020 er Biennalens hovedtema How will we live together? Hovedkurator Hashim Sarkis, arkitekt og leder af School for Architecture and Planning på MIT, understregede ved den officielle præsentation af temaet, at tiden kalder på en ny rumlig kontrakt.
Verden står over for en række geopolitiske og klimamæssige udfordringer, der er så komplekse, at tidligere erfaringer kommer til kort. Alt for længe har vi delt verden op i isolerede enheder i forsøget på at herske over den. Vi har ikke forstået, at vores måde at handle på har konsekvenser langt ud over vores egne landes grænser.
Der findes ikke én løsning, men som arkitekter spørger vi os selv: Hvordan kan vi som mennesker blive ved med at udvikle os her på jorden og samtidig tage ansvar for, hvad det vil sige at leve i en verden, hvor alt er i forandring? Hvordan kan vi gennem arkitekturen aktivere en helhedsforståelse og skabe et nyt meningsfyldt forhold til verden som et sted, hvor mennesket erkender, at alt indgår i en sammenhæng og at vi også selv er natur? At mærke forbindelsen må være første skridt til at tage ansvar.
”Biennalens overordnede tema How will we live together? har inspireret os til at sætte fokus på begrebet forbundethed. Med udgangspunkt i vand, som det fysiske element der forbinder alt liv på jorden, skaber vi et sanseligt arkitektonisk rumligt forløb, hvor vandet opleves i både tæmmede, bearbejdede og grænseløse tilstande. Gennem vandet som fænomen forstærkes oplevelsen af pavillonens arkitektur, samtidig med at det sociale samspil, der opstår i rummet, mellem de besøgende, peger ud i verden. Vi arbejder på at lave en udstilling, der får os til sanse og reflektere over vores forbundethed med hinanden og verden, eksistentielt og kulturelt,” siger Lene Tranberg.
Vand har en umiddelbar poesi over sig, der siden menneskehedens begyndelse har inspireret folkeslag på tværs af tid og kultur. Mængden af vand i verden er konstant. Vandets kredsløb og grænseløshed forbinder fortid, nutid og fremtid. Det gør tanken om, at vi kan isolere os fra hinanden umulig.
“For at overkomme de udfordringer, vi i denne tidsalder har skabt for os selv, må vi først og fremmest se indad og turde erkende, at vi som mennesker er forbundet med alt levende. Vi tror på, at man gennem arkitektoniske virkemidler kan fremme følelsen af forbundethed og dermed (gen)etablere de intime kredsløb og forbindelser, vi som mennesker må se os selv som en del af,” siger kurator Marianne Krogh.
Bidraget skabes i samarbejde med DAC, Realdania, Kulturministeriet og Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.