NYHED 3. november, 2020
Charlottetårnet vinder Pris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
”Med Charlottetårnet har Lundgaard & Tranberg Arkitekter endnu engang vist, at nybyggeri lykkes bedst, når det forholder sig til og udviser omtanke for sine omgivelser,” Jakob Lange, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Den 3. december modtog Charlottetårnet Diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse i kategorien Arkitektur.
Charlottetårnet er både byhus og højhus i ét. De 37 hotellejligheder har som noget særligt udsigt over byen til tre sider. Charlottetårnet ligger på grænsen mellem Østerbro og Nordhavn og er nabo til den nyskabende, blandede boligbebyggelse Charlottehaven fra 2003, opført for samme visionære bygherre Finn Harald Simonsen med selskabet H.S. Kryolitentreprise A/S.
I dommerudtalelsen lyder det:
”Et fodaftryk på kun 9 gange 14 meter betyder, at huset er slankt og let, som højhuse i København bør være – og har medført den bemærkelsesværdige detalje, at tårnets glaselevator er placeret uden på huset, så den ikke beslaglægger plads i selve tårnet… Hotellets værelser er indrette med en materialesans, der sjældent ses i nybyggeri. At Charlottetårnet ovenikøbet er CO2-neutralt og i store træk selvforsynende takket være det geotermiske energianlæg, taler til bygherre og arkitekters ære.”